Glemt kodeord / Skift kodeord

Bliv en del af DIRA

Opret gratis bruger
Opret medlemskab
Luk

Indtast email og få tilsendt et link til ændring af kodeord


Tilbage

Tilbage

Tilbage
Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Få et overblik over nogle af de oftest stillede spørgsmål om robotter

Hvordan har robotter udviklet sig i et historisk perspektiv?

Den tjekkiske forfatter Karel Capek, brugte ordet ’robot’ første gang i sit skuespil ”R.U.R.” (Rossum’s Universal Robots) fra 1920. Siden da er robotterne trådt ud af fiktionsskyggen og videre ind i samfundet, hvor teknikken bag robotterne samt deres omdømme har udviklet sig markant.

I 1961 indførte forretningsmanden Joseph F. Engelberger sammen med opfinderen George C. Devol den første industrirobot i produktionen hos General Motors efter at have undersøgt aktuelle behov på markedet. Senere stiftedes firmaet Unimation, og en helt ny industri for automatisering begyndte. Robotindustrien begyndte i stigende grad at have fremgang i det moderne samfund, og ved årtusindskiftet blev de for alvor synlige.

Mange spår om, hvordan robotter vil påvirke samfundet i fremtiden inden for industri- og servicerobotter. Når vi taler om automatisering, anses industrirobotter som værende betydelige for alle de samfundsmæssige udfordringer, som vi kommer til at stå overfor. Dette vedrører bl.a. konstant forandrende forbrugertrends, en aldrende befolkning samt mangel på ressourcer og kompetent arbejdskraft. Derudover vurderes det bl.a. også, ud fra en estimering af IFR, at mere end 2 mio. nye industrirobotter vil blive installeret på fabrikker rundt om i verden fra 2018 til 2021. Robotter og automatisering vil med andre ord forbedre måden, vi arbejder i fremtiden, og hvordan den almene borger lever sit liv, hvilket anses som værende til gavn for samfundet.

Hvad er en robot?

Når ordet ’robot’ nævnes har mange et bestemt billede af, hvordan en rigtig robot skal se ud. Selve ordet ’robot’ kommer af det tjekkiske ord ”robota”, hvilket direkte oversat betyder slavearbejder. På denne måde vil man i moderne tid kunne argumentere for, at robotter angiveligt er påtænkt at udføre det arbejde, som mennesket ikke selv finder relevant i en given sammenhæng.

I samarbejde med FN og IFR har komiteen for International Organization of Standardization udarbejdet den officielle definition (ISO) for en robot således:

En robot er en programmerbar bevægelig enhed i to eller flere akser, der ved interaktion med sine omgivelser kan udføre en række specifikke opgaver.” (ISO 8373:2012, direkte oversat)

Hvor mange forskellige slags robotter findes der?

Overordnet set skelner man groft sagt imellem det, vi kalder ’industrirobotter’ og ’servicerobotter’. Dog findes der mange forskellige underkategorier af robotter afhængigt af type, opbygning og funktion.

Industrirobotter karakteriseres ved at være en del af industrien på den måde, at de er bevægelige og som oftest en del af produktionen.

Servicerobotter derimod henvender sig til den almene borger og er oftest brugervenlige i den forstand, at de hjælper med diverse opgaver såsom personlig pleje, vejledning, rengøring osv.

Læs mere om robottyper her.

Hvor anvendes robotter typisk?

I DIRA plejer vi at sige, at kun fantasien sætter grænser for, hvilke højder robotteknologien kan nå, og hvor en given robottype kan implementeres og skabe værdi. Dog forholder vi os også kritisk til, hvad vi ved om udviklingen på nuværende tidspunkt. Her ser vi i stigende grad, at robotter anvendes inden for produktion og servicefag.

Særligt inden for sundhedssektoren ser vi en fremgang i forhold til brugen af servicerobotter, som ikke blot har i sinde at give medarbejdere mere tid, i det de kan overtage diverse arbejdsopgaver såsom støvsugning, men også forbedre arbejdsvilkår og sikkerhed for medarbejdere mht. blandt andet tunge løft.

Hvad er automatisering for en størrelse?

Når vi snakker robotter og udviklingen af robotteknologi, kan vi ikke undgå også at snakke om automatisering. Det at skabe løsninger ved hjælp af maskiner, dyr eller sågar mennesker er ikke en ny opfindelse. Vi mennesker har igennem tiden været fokuseret på at få ”andre” til at gøre det hårde/mest utrættelige arbejde for os, for at kunne finde tid til andre og i vores øjne mere relevante opgaver i den givne situation. Et eksempel er produktionen af biler op i gennem det 20. århundrede. Det var også her, at brugen af ny teknologi virkelig trådte i kraft ift. brugen af computerteknologi.

Automatisering tager i dag effektivisering og brugen af avancerede teknologier til et helt nyt niveau. Frem for at være henvendt til maskiner, som skal betjenes eller kontrolleres af et menneske, da handler begrebet automatisering om en maskine, som netop ikke skal betjenes. Selve ’maskinen’ eller den avancerede teknologiløsning skal simpelthen klare arbejdet mere effektivt og præcist end os mennesker. Det er i hvert fald forventningen og rationalet bag. Automatisering giver med andre ord mennesket tid til at beskæftige sig med andre opgaver, end det arbejde maskinen udfører. Det siger sig selv, at anerkendelsen af dette fænomen og implementering i form af bl.a. robotteknologi i produktionen og i samfundet giver et væld af muligheder.